5 gode ideer til adventsgaver til både ham og hende

Når den søde og hyggelige juletid nærmer sig, så er der rigtig mange forældre, bedsteforældre, børn og partnere, som begynder at spekulere over, hvad man skal give af gaver i adventskalenderen. I modsætning til julegaven, skal adventskalenderen jo allerede være klar, inden december overhovedet er startet, så det er smart at være i god tid.

Men hvad skal man så finde på af adventsgaver, som passer til både ham og hende? Det er i hvert fald et relevant spørgsmål, hvis man eksempelvis har to børn, der er en dreng og en pige, eller hvis man eksempelvis vil lave en adventskalender til sin mor og far. Som hjælp og inspiration kommer der herunder 5 gode bud på adventsgaver, som sagtens kan passe i en adventskalender til både ham og hende.

Hyggelige julesokker

Hvis man skal finde på noget lidt julet, det er jo nemlig så hyggeligt, så kan en af gaverne i adventskalenderen for eksempel være nogle julesokker. Man kan eventuelt overveje, om det skal være gaven til den første søndag i advent, da han eller hun på den måde kan bruge julesokkerne i hele december måned.

Man kan desuden finde julesokker med mange forskellige motiver, så man kan derfor også sagtens give mere end et par. Det kunne eksempelvis være hyggeligt, hvis man både har nogle julesokker med julemanden, rudolf, nisser, snemænd, juletræer og meget mere. Bare det skriger af jul, er det en god adventsgave.

Deodorant eller parfume

Men bare fordi det er advent, så behøver adventsgaverne jo ikke nødvendigvis at have noget med jul at gøre, og hvis man gerne vil give nogle hyggelige og brugbare gaver, så bør man næsten også give nogle gaver, som ikke har noget med specifikt jul at gøre, men som sagtens kan bruges hele året rundt.

En sådan adventsgave kunne eksempelvis være en god deodorant eller parfume. Det er nemlig noget, som de fleste altid kan bruge flere af og en gavetype, hvor det netop er lækkert at få noget i god kvalitet. Så det ikke bare er den billige deodorant fra supermarkedet, men rent faktisk en deodorant, som er fra et lækkert mærke. Og hvis man har et lidt større budget, vil en parfume naturligvis også være en rigtig fin gave til adventskalenderen.

En spændende bog

Et bud på en adventsgave, som ligeledes kan gå an til mange forskellige slags personer, både mænd og kvinder, er en god bog - noget spændende læsestof. For selvom man måske ikke ligefrem er den største læsehest, så kan der måske en gang imellem blive tid at læse lidt. Og hvis man omvendt læser rigtig meget, så er det jo den perfekte gave at modtage i adventskalender.

Så kan man jo selv vurdere, om det skal være en af de velkendte juleklassikere som eksempelvis Charles Dickens' "Et juleeventyr", eller om det bare skal være en ganske almindelig bog, som man kan læse lige på den tid af året, som man har lyst. Det kommer igen an på, hvor juleagtig man gerne vil have, at adventskalenderen skal være.

God vin eller øl

Er der tale om en voksen mand eller kvinde, som elsker at nyde et godt glas vin eller en god øl i ny og næ, så er den slags alkoholiske gaver også ret så oplagte at inddrage i en adventskalender. Det, der nemlig er smart, særligt hvis man vælger øl, er at der bliver lavet juleøl - og endda rigtig mange forskellige af dem. Ofte vil hvert bryghus komme ud med en juleøl, så dem kan man altså sagtens bruge som adventsgaver.

Hvis man netop ved, at denne mand eller kvinde, som man skal lave adventskalender til, bare elsker øl, så kan man også sørge for, at hver af de fire gaver indeholder en lækker juleøl fra et godt bryghus. Det vil i hvert fald være en stensikker vinder hos ham eller hende, som elsker øl, og som også elsker at smage nye, spændende øl.

Julepynt

For at vende lidt tilbage til det julede, så er der nok rigtig mange, både mænd og kvinder, som vil sætte pris på at få sig lidt mere julepynt til samlingen. Julen er trods alt en tid, hvor de fleste får taget sig sammen til at pynte lidt op - også selvom man måske ikke normalt er typen, der går så meget op i den slags. Så man kan sagtens vælge, at en af de fire adventsgaver skal være en form for julepynt.

Så skal det selvfølgelig ikke være noget billigt og plastikagtigt pynt, som man kan finde i supermarkeder og den slags, men det må derimod gerne være noget julepynt, som er unikt eller som minimum i god kvalitet. Den slags julepynt kan man eksempelvis finde på de mange julemarkeder, der bliver afholdt i løbet af november og december. Ellers er der også mange af de velkendte brands, som har jule-linjer, hvor man eksempelvis kan få fingrene i nogle flotte julekugler eller andet smukt pynt til juletræet. Det vil både han og hun nok sætte pris på.

Menu
Top